15.11.2016:
Det er nu 4 dage siden, Saanas L-kuld kom til verdenen. Det går rigtigt godt. Saana er en supermor, som passer de 4 sorte hvalpe til punkt og prikke. Såret efter kejsersnittet heler fint.
21. november 2016
L-kuldet er nu 10 dage gamle og de har næsten 3-doblet deres vægt. De har fået klippet klør for første gang. Alle 5 har åbnet øjnene. Saana er begyndt at lægge noget af tiden uden for hvalpekassen. Hun er dog meget flink til at åbne “mælke-baren” og der skal ikke mange lyde til fra hvalpekassen, før hun checker sine hvalpe. Alt i alt er hun en super-mor.
28. november 2016
L-kuldet er nu 17 dage gamle og de bliver mere og mere aktive. Hvor de første 14 dage er gået med at sove, spise, sove, spise…., så er de nu begyndt at bevæge sig mere rundt. Af samme grund har vi for et par dage siden udvidet deres “tumle-plads”, så de nu har fået en større “kravle-gård” i vores alrum. Alle 5 har 3-doblet deres vægt indenfor de første 2 uger!
Vi har også haft besøg af de første hvalpe-købere.
05.12.2016:
I weekenden har vi haft besøg af Toffys ejer, Susanne samt 2 hold hvalpekøbere (regner vi med). Hvalpene trives og fortsætter med at tage godt på. Saana er fortsat meget flink til at fodre dem. I aften vil vi præsentere dem for opblødt foder for 1. gang.
08.12.2016:
I de sidste par dage er der sket lidt af hvert. Mandag aften fik hvalpene opblødt foder for første gang. Det tog de godt imod. Saana holdt godt øje med, hvornår hun kunne gå i gang med resterne. Hun får ellers alt det mad, hun gider at spise, men hvalpenes måltid var åbenbart ekstra spændende.Tirsdag kom Qeesa, som er mor til Saana hjem fra 4 ugers ferie i Skagen ved mine (Ninas) forældre. Saana var både glad for at se Qeesa og noget presset, da hun endnu ikke er klar til, at Qeesa er for tæt på hvalpene. Tirsdag var også Jans fødselsdag med familiebesøg. Det tog hvalpene også pænt. Selv vores 9 måneder gamle barnebarn tog de helt roligt imod (Og Asta var også rolig).
11.12.2016:
I dag er hvalpene 1 måned gammel.
I løbet af den måned har de fået klippet klør 4 gange, de kan nu både se og høre og bide! De små, syleskarpe tænder er kommet godt frem. Sikkert hårdt for mor Saana. Tænderne kan vi ikke gøre noget ved, men kløerne kan vi sørge for at klippe med jævnlige mellemrum.
Hvalpene får nu opblødt hvalpefoder 3 gange i døgnet: Når vi står op, om eftermiddagen og inden vi går i seng.
Der har været masser af gæster. Både hvalpekøbere, hvalpekiggere og venner af huset. Endnu ikke så mange børn, men det må vi sørge for at få arrangeret, så de også møder nogle børn, mens de bor her.
Vi har fået gjort den overdækkede terrasse klar til hvalpene, så i morgen skal de i gang med at prøve udelivet.
18.12.2016:
L-kuldet har nu rundet 5 uger. Det er simpelthen et dejligt kuld. De er tillidsfulde, legesyge, rolige og nysgerrige. Kan man forlange mere?
Weekenden har været fyldt med gode oplevelser. Besøg af kommende hvalpe-ejere, hvoraf den ene hvalp er matchet med sin kommende familie.
Der har været besøg af et par halv-store børn udover en del voksne, så de har efterhånden mødt mange folk.
Foderet er ikke længere opblødt. De små skarpe tænder kan lige så godt bruges til noget fornuftigt. Den første gang orme-behandling er også gledet ned. Godt camoufleret i leverpostej.
De er ude hver morgen, mens vi gør rent i “kravlegården” og igen om eftermiddagen. Pga årstiden har vi valgt, at de er på den overdækkede terrasse. I dag har vi dog også haft hele kuldet “på græs”
Saana i sikkerhed for skarpe tænder Der er mange måder at sove på
L-kuldet på den overdækkede terrasse.
Saana kan ikke vise sig, uden de forsøger at få en tår. Hun ser lidt lidende ud, når de får fat
Fuld firspring Qeesa er en populær mormor
Godt, at vi også kan få besøg af børn.
28.12.2016:
Juledagene har bragt mange gæster – også en enkelt hund. L-kuldet tager alting med ro og nysgerrighed. Det er fantastisk.
1 januar 2017
Hvalpene tog nytåret rigtigt pænt. Faktisk var de fuldstændigt upåvirkede af fyrværkeriet. Super dejligt.
De blev chipmærket herhjemme i fredags. Det tog de også pænt. En enkelt kom med et enkelt piv, men det var vist mest fordi, den var forudrettet over at blive holdt fast.
På fredag flytter de første af hvalpene til deres nye hjem.
8. januar 2017
Nu er de 4 flyttet hjemmefra. Da Miro skal flytte til Norge må han lige vente yderligere 7 uger, inden han må komme hjem til sine nye ejere.